Lammekød og 400 kilo pølser

Nogle gange passer stereotyper bare. Hvis du nu for eksempel sagde ”engelsk slagter”, så ville i hvert fald nogen straks forestille sig en stor mand i en lidt vel godt udfyldt skjorte eller trøje med en ordentlig slagterkniv i hånden, en mørkerød nuance i panden og korte, stridige skægstubbe – måske endda gumlende på en cigar.

- Ja, det passer egentlig meget godt, griner Mike Aarup.

- John røg godt nok ikke, men ellers var det cirka sådan, han så ud, ja, nikker Anders Keis istemmende.

De to gourmetslagterelever har netop været to uger i London, hvor de arbejdede hos hver sin slagterforretning; Mike var hos Heckstall & Smith, mens Anders var hos Carnivore Foods nyligt åbnede afdeling i Bromley.

- Ja, en enkelt dag var jeg i afdelingen i Sidcup, hvor de laver alle pølserne. Der var jeg med til at lave 400 kilo pølser. Så har man da også prøvet det, fortæller Anders.

De fjorten dage i London – hvor de i øvrigt havde følge af syv andre slagterelever og seks bagerelever – var et udlandsophold, som elever på grundforløb 2 blev tilbudt, hvis de kunne tænke sig at komme ud og prøve udlandet af.

- Det ville da være dumt at sige nej til. To uger, hvor man kan opleve, hvordan det er at arbejde i et andet land, møde en anden kultur og få en forhåbentligt fed oplevelse – det lød da kun fedt, fortæller Mike.

- Jeg havde måske ikke helt tænkt over, hvor anderledes det faktisk ville være. Altså, de arbejder jo med nogle helt andre udskæringer – og også nogle anderledes dyr, faktisk, tilføjer Anders.

Han prøvede blandt andet for første gang pludselig at stå med en hel kanin foran sig på slagterbordet, ligesom de begge blev overraskede over, hvor populært lammekød er i London. Men Mike husker især ét kød-møde som specielt.

- Pludselig fik jeg et helt koben ind. Altså, med hår og det hele. Så stod jeg der og så nok lidt forvirret ud, for hvad skulle jeg lige gøre med sådan et? Og så alle de hår… Åh, der var hår over alt!

Ja, på den måde var de altså med i det helt normale arbejde hos en britisk slagter. På nær én ting.

- Jeg fik ikke lov at arbejde med højreb. Det var simpelthen for dyrt, og så meget stolede de heller ikke sådan en elev fra Danmark, fortæller Mike med et grin.

- Til gengæld kan jeg nok partere en kylling med lukkede øjne nu..., tilføjer Anders

De to har allerede en læreplads – faktisk har de begge en aftale hos SuperBrugsen i Svenstrup – men derfor er det jo stadig en mulighed at få eksempelvis et halvt års praktik i udlandet.

- Det kunne da være rimelig fedt, hvis den rigtige mulighed lige opstod og man kunne overbevise mester om, at det var en god idé. Jeg tror, at det ville give en helt anden erfaring, som også kunne komme både én selv og ens mester til gode, hvis man kom ud og arbejdede i udlandet i en periode, mener Mike, mens Anders er mere lunken over for idéen.

- Altså, det er jo rigtigt nok. Meeeeen… Jeg tror nu alligevel, at jeg helst vil blive herhjemme. To uger var vist rigeligt til mig.

Så udover erfaringerne fra arbejdet har de altså også fået en afklaring om det at arbejde i udlandet. Ligesom de begge har fundet ud af, at de synes, vi danskere burde spise mere lam, for det er åbenbart virkelig rart at arbejde med. Nåh jo, og så er Anders da også blevet afklaret med én ting mere.

- Jeg skal i hvert fald ikke arbejde som pølsemager. 400 kilo på en dag, det må være nok.