Netværk på tværs af kulturer

 

Man kan nok ikke rigtigt kalde engelsk et fremmed sprog for elever på data- og kommunikationsuddannelsen her på TECHCOLLEGE; det er trods alt et ret brugt sprog i IT-verdenen. Men i to uger har den alligevel stået på en del mere engelsk end normalt for en gruppe af eleverne.

Her har de nemlig arbejdet tæt sammen med 12 data-elever fra Singapore i et projekt med fokus på at designe og etablere et CISCO-netværk.

Det er syvende gang, at elever fra singaporeanske ITE (Institute of Technical Education) er i Danmark som led i et flerårigt samarbejde mellem de to skoler. Samarbejdet giver ikke ikke bare eleverne mulighed for at opleve og arbejde på tværs af forskellige kulturer, men giver også underviserne mulighed for det samme. For eksempel er det to uger lange projekt, som eleverne har arbejdet med, udviklet i et samarbejde mellem de danske og singaporeanske undervisere.

De to ugers besøg i Danmark blev afsluttet med uddeling af diplomer for at have deltaget i projektet, inden de gæstende elever og undervisere påbegyndte den lange rejse hjem igen.

ITE er i øvrigt en halvstor erhvervsuddannelsesinstitution, der trods kun 30 år på bagen har godt 28.000 elever.

 

Seneste nyheder

Pressemeddelelse: Ny uddannelse i cybersikkerhed skal styrke virksomhedernes digitale forsvar

27-01-2026

Virksomheder i hele Danmark – og særligt de små og mellemstore virksomheder er i stigende grad truet af cyberangreb. Med lanceringen af en ny erhvervsuddannelse...

Pressemeddelelse: Techcollege modtager 2,9 millioner til grønnere undervisning fra Villum Fonden

21-01-2026

Techcollege har modtaget en bevilling på 2.960.585 kr. fra Villum Fonden til at udvikle og integrere bæredygtighed endnu stærkere i undervisningen...

Pressemeddelelse: AART Architects vinder konkurrence om nyt sammenhængende campus på Techcollege

08-01-2026

Med vinderforslaget Samlingen tager Techcollege et markant skridt mod at skabe et nyt og sammenhængende campusmiljø...

Vis flere