Økologi og Bæredygtighed på FOOD

 
Et billede

På TECHCOLLEGE går vi op i miljøet og at bevare vores smukke natur. Hvordan kan man andet på sådan nogle solrige dage som disse?

Derfor havde vi mandag besøg af Kenneth Petersen, der er køkkenchef hos Comwell Hvide Hus Aalborg, der fortalte elever fra FOOD-afdelingen, hvordan Comwell-kæden har fået flettet økologi og bæredygtighed ind i produktionen.

undefined

Hovedpunktet for køkkenchefens foredrag var madspild. Han fortalte blandt andet om, hvordan de hos Comwell havde indført portionsanretning af scrambled eggs og bacon. Udover de miljømæssige goder ved, at der ikke bliver smidt lige så meget mad ud – folk i en buffet har tendens til liiiiige at hælde lidt mere op, end de egentlig kan spise – så kan øvelsen også måles direkte på bundlinjen. 5000 kroner sparer køkkenet om måneder – alene på æg. Eller hvad der svarer til at have råd til en halv kokkeelev mere, som han gjorde opmærksom på.

undefined

Kenneth Petersen havde også medbragt smagsprøver på nogle af de nye ’retter’, der var et direkte resultat af Comwells tiltag for at blive mere bæredygtige: en müsli lavet på overskydende rugbrød og sprøde snacks lavet på overskydende rundstykker fra morgenmadsbuffeten - alt sammen selvfølgelig økologisk. Lad os bare sige, at de gik ganske fint, ja, man fristes næsten til at sige som varmt brød.

undefined

Efter foredraget var der flere spørgsmål fra de fremmødte elever, blandt andet angående problemerne med at købe dansk økologi alene, fordi der simpelthen ikke er nok danske, økologiske varer nok, ligesom der også blev spurgt ind til nogle af de kompromiser, der skal indgås, når man arbejder med økologiske varer. For eksempel er økologisk chokolade åbenbart meget anderledes at arbejde med i forhold ’almindelig’ chokolade, fordi de manglende tilsætningsstoffer gør chokoladens konsistens anderledes.

Alt i alt en masse interessante betragtninger og idéer til at få plads til mere økologi og bæredygtighed, som eleverne kan tage med sig ud til først sine mestre, siden sine arbejdsgivere, for som Kenneth Petersen sluttede sit foredrag af med at sige;

Fremtiden skaber vi sammen.


Seneste nyheder

Techcollege har iværksat samarbejde med Nordjyllands Politi på baggrund af trussel

05-12-2024

Byggeriets Faglærerpris 2024 går til vores engagerede faglærer-team på EUD 8/9

26-11-2024

Techcollege modtager donation på 108 mio. kr.

21-11-2024

Vis flere