“Det giver mening, når man kan mærke, man gør en forskel”
Hos DESMI i Nørresundby er det ikke bare en god gerning at tage elever ind – det er en investering i både kvalitet og fremtid...
Vinderforslaget Samlingen, er udarbejdet af AART i samarbejde med Nerd architects, ReVærk og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. Med en økonomisk ramme på 213 millioner kroner skal AART stå i spidsen for design og totalrådgivning af hele projektet, som blandt andet realiseres med støtte fra A.P. Møller Fonden på 108 millioner kroner.
Vinderforslaget sammenfletter det eksisterende betonhus med et fremtidigt træhus, hvor der blandt andet kommer et såkaldt hjerterum, som bliver skolens centrale rum. Elever og medarbejdere kan se frem til et tidssvarende undervisningsmiljø, der inviterer til tværfaglige møder mellem unge og voksne på de mere end 11 forskellige erhvervsuddannelser og det tekniske gymnasium HTX.
Anne Sofie Buur Okkels, partner og arkitekt ved AART fortæller:
"Fremtidens Techcollege bliver ikke bare et nyt kapitel for en vigtig uddannelsesinstitution – det bliver et vartegn for faglig stolthed og bæredygtig dannelse. Med transformationen viser vi, at man ikke behøver at rive ned for at bygge op. Gennem synlige samlinger mellem nyt og gammelt skaber vi en campus, hvor håndværket står tydeligt frem – og hvor eleverne møder en arkitektur, der danner, inspirerer og inviterer til fællesskab. For os er det en både meningsfuld og samfundsrelevant opgave at være med til at forme fremtidens erhvervsuddannelser, og vi er stolte over at være med til at forme en skole, der tager ansvar – både socialt, miljømæssigt og fagligt."
Forslagets arbejdstitel afspejler, at der bygges videre på det eksisterende Techcollege, og at skolens eksisterende struktur og betonsøjler bliver en del af de nye bygninger.
”Med A.P. Møller Fondens store donation og vinderforslaget er vi nået et stort skridt nærmere ambitionen om at skabe et motiverende uddannelsesmiljø i særklasse. Her kan eleverne aktiveres og inspireres til at udvikle stærke faglige og sociale fællesskaber blandt skolens mange forskellige uddannelser. De visuelle og arkitektoniske rammer kan være med til at skabe stolthed hos eleverne over at være en del af Techcollege-fællesskabet”, siger direktør ved Techcollege, Søren Samuelsen.
Byggeriet forventes at stå klar i sommeren 2030.
Illustration: AART
Illustration: AART
Illustration: AART
Illustration: AART
Om vinderforslaget
Om visionen for Techcolleges campusmiljø
Billeder
Visualiseringer kan downloades her: https://we.tl/t-SvCZjg2fb4
Photo credit: AART
Kontakt
For yderligere uddybning af pressemeddelelsen er I velkomne til at kontakte følgende personer:
Direktør ved Techcollege Søren Samuelsen e-mail: ssa@techcollege.dk / tlf. 2526 6666.
Kommunikations- og marketingchef Karina Harbo, e-mail: kaha@techcollege.dk / tlf. 2526 6132.
Hos DESMI i Nørresundby er det ikke bare en god gerning at tage elever ind – det er en investering i både kvalitet og fremtid...
DR’s aktuelle dokumentarserie “Bare en lortelærling” sætter fokus på en række stærkt kritisable forhold for nogle lærlinge i byggebranchen...