Pressemeddelelse: Techcollege modtager 2,9 millioner til grønnere undervisning fra Villum Fonden

 

Techcollege har modtaget en bevilling på 2.960.585 kr. fra Villum Fonden til at udvikle og integrere bæredygtighed endnu stærkere i undervisningen. Bevillingen er en del af en samlet støttepulje på knap 50 millioner kroner, som er fordelt på 13 erhvervsskoler landet over. Midlerne gør en særlig forskel lokalt i Aalborg. 

Støtten skal blandt andet bruges til at skabe nye undervisningsforløb, grønne linjer og praksisnære læringsmiljøer, hvor eleverne arbejder med konkrete grønne løsninger. 

På Techcollege glæder man sig over at kunne udvide undervisningen i grøn omstilling og gøre bæredygtighed endnu mere nærværende for eleverne. 

“Den grønne omstilling er ikke en fjern ambition – den er allerede en del af hverdagen i restauranter og kantiner,” siger Simon Neistskov Sørensen, projektleder på Techcollege.  

“Med den flotte bevilling fra Villum Fonden på 2.960.585 kr. kan vi sikre, at vores elever får relevante, opdaterede kompetencer, som bidrager til en mere bæredygtig fremtid og som gør dem eftertragtede på arbejdsmarkedet. På skolens afdeling på Struervej, tæt på Aalborg, etablerer vi blandt andet udekøkkener, hvor eleverne kan arbejde helt konkret med hele fødevarekæden – fra mark til menu. Her får de viden om bæredygtighed, grøn fødevareproduktion og regenerativt landbrug. Det er en kæmpe opgradering, som både styrker fagligheden og engagementet, og vi er meget taknemmelige for bevillingen.”

Bæredygtighed i undervisningen – med aftryk i virkeligheden 

Erhvervsuddannelserne spiller en central rolle i Danmarks grønne omstilling. Det er de faglærte, der fremover skal omsætte grøn viden til konkret handling for eksempel i fødevareproduktionen, byggeriet, og industrien. 

Techcollege ser det som en kerneopgave at sikre, at eleverne får mulighed for at arbejde med grønne teknologier og metoder i autentiske rammer, og bevillingen fra Villum Fonden gør det muligt at løfte det arbejde markant. 

Fakta 

I området på Struervej på landbrugsuddannelsen etableres en tværfaglig undervisningsarena for bæredygtighed, grøn fødevareproduktion og regenerativt landbrug. Projektets mål er at skabe et praksisbaseret læringsmiljø, hvor elever arbejder konkret med hele fødevarekæden – fra mark til menu. Techcollege vil med projektet styrke praksisfaglighed, elevmotivation og handlekompetence hos elever på fødevare- og landbrugsuddannelserne. 

I projektet støttes blandt andet: 

  • Etablering af undervisningsarena og faciliteter (f.eks. udekøkkener) 
  • Udvikling og afprøvning af undervisningsforløb 
  • Evaluering af elevers læring og motivation 
  • Formidling og forankring af projektets resultater 
  • Projektledelse og samarbejde med eksterne konsulenter 

Projektet forankres via undervisningsplaner og faglige læringsfællesskaber på Techcollege og der samarbejdes med lokale fødevareproducenter, Den Grønne Rygrad, Haver til Maver og Københavns Professionshøjskole.  

Bevilling: 2.960.585 kr. 

Alle projekter, der får del i de knap 50 millioner kroner er støttet gennem Villum Fondens “Grønnere EUD”-pulje.  

Læs også den samlede pressemeddelelse fra Villum Fonden her

Kontakt 

For yderligere uddybning af pressemeddelelsen er I velkomne til at kontakte følgende personer: 

Projektleder Simon Neistskov Sørensen, e-mail siso@techcollege.dk/ Tlf.: 4292 0043 
 


Seneste nyheder

Pressemeddelelse: AART Architects vinder konkurrence om nyt sammenhængende campus på Techcollege

08-01-2026

Med vinderforslaget Samlingen tager Techcollege et markant skridt mod at skabe et nyt og sammenhængende campusmiljø...

“Det giver mening, når man kan mærke, man gør en forskel”

12-12-2025

Hos DESMI i Nørresundby er det ikke bare en god gerning at tage elever ind – det er en investering i både kvalitet og fremtid...

Pressemeddelelse - Techcollege: Vi tager ansvar for tryghed i hele uddannelsesforløbet

22-10-2025

DR’s aktuelle dokumentarserie “Bare en lortelærling” sætter fokus på en række stærkt kritisable forhold for nogle lærlinge i byggebranchen...

Vis flere