TECHCOLLEGE gav grundforløbselever et virtuelt grin

 

Hvad kan man egentlig gøre for at holde motivationen og humøret oppe hos cirka 1000 grundforløbselever på en erhvervsskole, der i øjeblikket er lukket ned og i stedet har omlagt al undervisning til virtuel undervisning? Man kunne for eksempel arrangere en virtuel stand-up-event med komikeren Thomas Warberg. Og det er præcis, hvad TECHCOLLEGE i Aalborg har gjort for deres grundforløb 2-elever.

Fredag middagstid gik den kendte komiker på og leverede mange gode jokes, der sandsynligvis også betød høje grin hjemme foran elevernes skærme.

- Vi har prøvet at tænke lidt ud af boksen for at lave noget sjovt for vores elever. Jeg tror, at vi alle kan trænge til et lille afbræk i denne tid – og hvad er egentlig bedre og mere sundt end et godt grin, lyder det fra uddannelsesdirektør Bo Banch.

 

Fokus på trivsel

Grundforløb 2-eleverne var særligt udvalgt, da over halvdelen af dem lige er startet på skolen og endnu har til glæde at møde fysisk op til undervisning og være sammen med holdkammeraterne i teorilokalerne eller værkstederne.

- Selvom vores elever sidder derhjemme, så er det stadig vigtigt, at vi sætter fokus på deres trivsel og de sociale relationer. Med en event som denne skaber vi forhåbentligt lidt glæde hos eleverne, som blot ser endnu mere frem til at komme tilbage på skolen og i værkstederne, fortæller Bo Banch.

Skolen har flere lignende virtuelle arrangementer i pipeline både for de nye og øvrige elever.


Seneste nyheder

Der er mange veje i dyrepasserfaget – Julius valgte en af de mest oversete

26-05-2025

Topkarakterer, stærk faglighed – og nu direkte til Ruths Hotel

15-05-2025

De første i Danmark: Iben og Ida har bestået svendeprøven som EUX-kosmetikere

13-05-2025

Da Iben Joreid Andersen og Ida Strandet Hedemann begyndte på kosmetikeruddannelsen, vidste de ikke, at de ville komme til at skrive danmarkshistorie...

Vis flere