TECHCOLLEGE tog tre guldmedaljer ved DM i Skills

 

Så er det hele afgjort! De bedste af de bedste er blevet kåret, og her på TECHCOLLEGE er vi stolte af at kunne ønske tillykke til 3 vindere ved DM i Skills 2022.

Kæmpe tillykke til:
Grafisk tekniker Nickolai Vestergaard Andersen, der er i lære hos Flexoprint A/S
Receptionist Helene Nolsøe, der er i lære hos HimmerLand
Industritekniker Mads Riis Sørensen, der er udlært hos Nymann Teknik

Også et stort tillykke til vores deltagere, der tog en andenplads:
Bygningsmaler Kille Falkensten Sten, der er i lære hos Malerfirmaet Carsten Sørensen
Elektriker Jonas Terp Hansen, der er i lære hos KT Elektric
Gastronom Stine Hartvig Pedersen, der er i lære hos Restaurant Fauna
Grafisk tekniker Emil Filstrup Thomsen, der er i lære hos Deslers Grafisk Hus ApS
Kosmetiker Maja Toft-Nielsen, der er i lære hos House of Wellness Aalborg
Receptionist Anna Bjerrum Andersen, der er i lære hos Munkebjerg Hotel
Tjener Jasmin Obenheimer Mørch Jensen, der er i lære på Restaurant Fusion

Og selvfølgelig også et stort tillykke til vores tredjepladser:
Frisør Nikita Caroline Kristensen, der er i lære hos Visions Aalborg
Gourmetslagter Simon Poulstrup Nielsen, der er i lære hos Slagteren & Kokken i Gistrup
Grafisk tekniker Oliver Thornqvist, der er i lære hos Ccl Label A/S
Kosmetiker Jara El-Hussein, der er i lære hos Skin Care i Hasseris
Receptionist Gabriella Pedersen, der er i lære hos Pier 5 Hotel

Vi opdaterer listen herover, som vi får navnene på alle anden- og tredjepladser.

Lørdag er altid en anderledes dag ved DM i Skills. Nogle konkurrencer er allerede afsluttet, andre har et par timer lørdag formiddag til at afpudse de sidste detaljer, og så er der de fag, hvor lørdagen er den store finaledag, hvor de første par dages strabadser blot har været for at komme hertil. Det er altså blandt andet tilfældet ved gastronomen Stine Hartvig Pedersen, tjeneren Jasmin Obenheimer Mørch Jensen og receptionisterne Helene Nolsøe, Gabriella Pedersen og Anna Bjerrum Andersen, som vi skrev om i går.

For kosmetikerne Maja Toft-Nielsen og Jara El-Hussein var det tid til den anden og sidste opgave, da de skulle lægge makeup i charleston-stil på deres modeller, efter de fredag kom i gang med deres konkurrence med en kosmetisk ansigtsbehandling. Til gengæld var lørdag fridag for frisørerne Nikita Caroline Kristensen og Ann-Louise Juul Andersen, der i stedet måtte vente nervøst hele dagen på den store afslutningsceremoni.

Det var også tilfældet for lastvognsmekanikeren Kasper Andersen, der havde sidste opgave fredag. Han kunne til gengæld se konkurrenterne lidt an lørdag, heriblandt den anden deltager fra TECHCOLLEGE, Jonas Bjerg Christensen, der lige havde en sidste opgave lørdag.

De to bagere, Janus Vilstrup og Nana Hald, havde også stadig en del arbejde tilbage lørdag, inden der skulle deles guldmedaljer ud, og fra deres plads kunne de lige ane gourmetslagterne, hvor Simon Poulstrup Nielsen og Jacob Sproegel også sluttede af med den stort anlagte scoremiddag, de havde planlagt hjemmefra og nu skulle kreere og vise frem for dommerpanelet.

Også flisemureren Victor Bundgaard Jensen fik afleveret et flot og færdigt projekt efter konkurrencens sidste to timer lørdag morgen, og så var der lige tid til at komme rundt og se til blandt andet maleren Kille Falkensten Stens sidste penselstrøg. Kort derfra afsluttede de tre grafisk teknikere, Emil Filstrup Thomsen, Oliver Thornqvist og Nicolai Vestergaard Andersen også tre dages konkurrence om at blive landets bedste, ligesom mediegrafikeren Pernille Holm Mortensen sluttede af med et positivt og tilfreds mindset, efter hun fredag aften havde været noget utilfreds med sin præstation i dagens sidste opgave.

Sidste mand, elektrikeren Jonas Terp Hansen, var stoisk som altid, så hans ansigtsudtryk var umuligt at læse noget ud af, som han tjekkede sin opgave igennem som noget af det sidste lørdag.

Udover guldmedaljerne er der selvfølgelig også delt både anden- og tredjepladser ud. Men det skete lokalt på konkurrencestandene, og vi opdaterer selvfølgelig siden her med de navne, når vi har dem.

 

Seneste nyheder

Techcollege har iværksat samarbejde med Nordjyllands Politi på baggrund af trussel

05-12-2024

Byggeriets Faglærerpris 2024 går til vores engagerede faglærer-team på EUD 8/9

26-11-2024

Techcollege modtager donation på 108 mio. kr.

21-11-2024

Vis flere