Tre dages arbejde i sydens sol

- Så! Nu tror jeg, vi er klar til at køre.
Dorthe Thybo Kudsk har fået indstillet GPS’en i lejebilen, der endelig er fundet efter lidt forvirring omkring afhentningsstedet. Nu skal der bare findes vej ud af parkeringskomplekset nær lufthavnen i Palma på Mallorca.
Med i bilen er Christian Bæk, der - ligesom Dorthe - netop er ankommet til den spanske ø. De mødtes i lufthavnen kort før ‘Operation Billeje’ og nu går turen til Cala Rajada i den østlige ende af øen, hvor Christian i de kommende 5 uger skal være i praktik på Capdepera Golf.
- Du må også være træt. Fik du sovet på flyet, spørger Dorthe den unge greenkeeperelev, der har været oppe siden før klokken 4.
- Ikke rigtigt, lyder det fra den tydeligt trætte elev, mens han kigger ud af vinduet og ser de beige og skidengule bygninger fare forbi, mens solen langsomt opgiver at lyse over den spanske ferieø. Klokken nærmer sig 20:00, så det er ved at være nogle timer siden, at vækkeuret ringede.
Wooooaaaah, we’re halfway there - woooaaaah, living on a prayer!
Jon Bon Jovi gjalder ud af højttalerne i den lejede SUV, som skyggerne bliver lange og til sidst udvisker sollyset helt. Forude venter godt en times kørsel - hvis trafikguderne og evnerne til at følge en GPS vil det - og spanske Radio Kiss FM står for 80’er-pop hele vejen.

Dorthe Thybo Kudsk er en af TECHCOLLEGEs to internationale koordinatorer. Hun hjælper blandt andet med at få elever fra TECHCOLLEGE i praktik i udlandet, både gennem EU’s Erasmus+ og den danske PIU-ordning. Derudover hjælper hun også med koordineringen, når medarbejdere skal på faglige ture til udlandet, ligesom hun hjælper, hvis elever eller kursister fra udlandet har ærinder på TECHCOLLEGE.
Det er ikke fordi, hun normalt rejser med ud og agerer chauffør, hver gang en elev starter i praktik i udlandet. Men…
- Det er altid godt at komme ned og møde de folk, vi sender elever ned til, personligt. Jeg er sikker på, at det er gode greenkeepere, som vi sender Christian ned til - men det er alfa omega for mig, at det også er gode mennesker.
Dorthe har et håb om ikke bare at kunne sende flere greenkeepere til golfklubben i fremtiden, men måske også receptionister, kokke, tjenere - hvad end der kan være brug for i sådan et etablissement. Så derfor vil hun gerne lige selv stikke en finger i jorden i forhold til de mennesker, der er på stedet.

Klokken er henved 21:00, da lejebilen svinger ind foran det hotel, som Christian skal bo på. Ude foran venter Rasmus, en lokalt bosat dansker, der ad flere omgange har ageret mellemled, når danske elever har haft brug for praktikpladser, boliger, hjælp til at finde rundt og så videre på den spanske ferieø. En stor mand med en cerut i mundvigen og et håndtryk, der kan klemme saften ud af en kokosnød.
- Velkommen til Cala Rajada, lyder det, inden han slår over i spansk og spørger hotelreceptionisten, om det er okay, de nyankomne gæster snupper en bid mad fra restaurantens buffet, der ellers er ved at lukke.
- Nåh, så du skal være greenkeeper, spørger Rasmus, da der er øst noget, der bedst kan beskrives som en lokal variation af biksemad, op på tallerkenerne.
Christian nikker som svar, mens han tygger, så Dorthe tager over og spørger Rasmus, hvordan han er havnet på Mallorca.
Efter en kort fortælling, der starter med en uddannelse som trykker, et dørmandsjob og en hang til varme og slutter - efter flere omveje - med ejendomshandler og et gipsfirma, er det ved at være tid til at sige tak for i aften.
- Men kan du hjælpe med at finde en cykel til Christian i morgen, spørger Dorthe Rasmus, da turen fra hotellet til golfklubben lyder på små 7 kilometer.
- Jeg har fat i en fyr, der vist har en. Ellers lejer vi en. Det finder vi ud af i morgen, lover Rasmus.
- Og en cykelhjem og nogle lygter, spørger Dorthe, da de syv kilometer langt fra foregår på hovedvej eller under gadebelysning hele vejen.
- Selvfølgelig.

Næste morgen - mandag - svinger lejebilen igen ind foran Christians hotel, hvor den unge elev står og venter. Turen går til Capdepera Golf, hvor Christian skal se sin arbejdsplads for de kommende 5 uger for første gang, og Dorthe skal møde chef-greenkeeper James Rigg for første gang.
- Hvor er det rart at møde dig, siger Dorthe, da James tager imod de to danskere.
James gengælder hilsenen og vender sig mod Christian. Og så må du undskylde for den manglende beskrivelse af Christians møde med James, men det kan du faktisk læse meget mere om lige her.

Efter en rundvisning og en spandfuld praktiske informationer er der lige tid til en kort snak om fremtidigt samarbejde. James har tidligere haft en dansk elev, som han lovpriser i flotte vendinger; ja, han har sågar ladet den tidligere elev vide, at han altid kan få arbejde hos James. Så indtil videre er den britiske chef-greenkeeper svært glad for samarbejdet.
- Hvordan ser det ud med restaurant og så videre i klubben? Tror du ikke, det kunne være en idé med for eksempel en receptionistelev også? Eller en kok eller tjener?
- Åh, det kunne da sagtens være en god idé, svarer James og lover at sætte Dorthe i kontakt med den ansvarlige for klubhuset.

- Føler du dig klar til at blive efterladt alene i det spanske, spørger hun Christian, da lejebilen har forladt golfklubben og snart har tilbagelagt de små 7 kilometer tilbage til hotellet.
- Det skal nok blive godt, lyder svaret fra Christian Bæk. Han er tydeligvis stadig lige ved at tage det hele ind.
- Jeg har i hvert fald en rigtig god fornemmelse af både Rasmus og James, siger Dorthe.
Når man taler om solen…
Rasmus dukker op ude foran Christians hotel. Han er stadig ved at få styr på de sidste detaljer med cyklen til Christian - og sikkerhedsudstyret, selvfølgelig - men han venter lige på endelig besked. Det afholder ham dog ikke fra lige at ville sige tak for denne gang til Dorthe.
- Og hvis vi skal have nogle flere elever herned, også kokke eller tjenere, for eksempel, så kan du også godt hjælpe, spørger Dorthe.
- Selvfølgelig, svarer Rasmus og lader vide, at han jo ‘kender alt og alle’ og vice versa.

Efter at have været et smut en times tid nordpå, hvor Dorthe selv er indlogeret i Port de Alcudia, tager hun en tur godt 11 kilometer sydpå igen til Can Picafort. Her har 9 ganske velkendte ansigter netop indtaget sin aftensmad fra en velanrettet buffet på det hotel, de bor på. Lærerteamet på fagretningen ‘El, byggeri og energi’ vandt tidligere på året et rejselegat på 100.000 kroner, og de penge er altså gået til en tur til sydens sol og varme i det, der hjemme i Danmark er efterårsferien. De ankom lørdag - altså dagen før Dorthe - og skal tilbringe en god uge i varmen.
- Kan I holde til det, spørger Dorthe, da hun møder dem på en udendørs terrasse, hvor en mindre gruppe af faglærerne gennem skærmen på en bærbar computer følger med i, hvordan det går med AaB’s Superliga-kamp hjemme i Danmark, mens en anden gruppe har gang i et brætspil.
Der nikkes som svar.
- Men nu har vi bare ligget her ved stranden i to dage, så vi trænger også til snart at komme lidt væk og se lidt, lyder det fra en af faglærerne.
- Jamen, så bliver det godt, når I skal på tur i morgen, siger Dorthe.

Tirsdag har Dorthe arrangeret, at faglærergruppen skal på besøg på en erhvervsskole for at se, hvordan man arbejder med erhvervsuddannelser i det spanske - og for selv at fortælle om, hvordan vi gør det hjemme i Danmark.
Af samme grund siger Dorthe tak for i aften forholdsvis tidligt; hun skal også selv på besøg på skolen tirsdag, men allerede fra morgenstunden.
- Vi ses i morgen i Palma, siger hun og overlader faglærerne til deres all inclusive og brætspil.
Hjemme på hotellet venter en omgang arbejde mere, inden hun kan gå til ro. Om en uge skal en flok elever sendes på udlandstur, og Dorthe er stadig ved at få styr på de sidste detaljer i forhold til praktikpladser til dem alle. Så der bliver gjort flittigt brug af både roamingopkald og hotellets WiFi, inden mørklægningsgardinerne kan rulles for, airconditionanlægget sættes på ‘low’ og lyset slukkes for i aften.

Efter en times kørsel i morgentrafikken med Radio Kiss FM’s 80’er-pop som lydtæppe og en langsom solopgang bag bjergene i horisonten svinger lejebilen ind på en parkeringsplads tæt ved erhvervsskolen CIFP Juníper Serra i Palma. Indgangspartiet er fyldt med unge mennesker, der iført skoletaster og mundbind vrimler ind mellem hinanden, gennem dørene og op og ned ad trapperne.
- Dorthe?
Udtalen er langt fra nordjysk, men meningen til at forstå. Det er Inmaculada “Imma” Alzugaray Presa, en af CIFP Juníper Serras internationale koordinatorer, der er kommet ned i receptionen for at mødes med sin danske kollega.
Dorthe giver hende hånden. Al hidtidig kommunikation har været over mail eller videoopkald, så glæden er stor over endelig at ses.
- Kom med, min rektor vil gerne hilse på.

Efter få minutter på den spanske erhvervsskole er en rundvisning i gang med rektor, vicerektor og Imma som guider. Til er også stødt Mercedes Barceló Bennassar - blot kaldet Mercé - der tidligere har bestridt posten som international koordinator på skolen og derfor har haft samtaler med Dorthe over videoopkald. Hun vil også rigtigt gerne møde Dorthe personligt og være med til at vise lidt rundt på skolen - og selvfølgelig snakke med om, hvilke former for samarbejde TECHCOLLEGE og CIFP Juníper Serra muligvis kan finde fælles fodslag om i fremtiden. Men allerførst handler det om den spanske skole, uddannelserne og mulighederne her.

De udbudte uddannelser kan ved første øjekast virke nærmest vilkårligt valgte, men tværtimod er de nøje udvalgt efter de lokale behov. Receptionister, kokke og tjenere giver god mening med tanke på, at øen er en traditionel ferieø. Automekanikere har man brug for over alt - og i Palma lærer man også at reparere både, hvilket giver god mening på en ø. Og så er der skolens mediefag, hvor man kan blive eksempelvis videoklipper, lydmand eller fotograf.
- Vores ø bliver brugt rigtigt meget til internationale film- og serieproduktion, fordi vi har både smukke kystlinjer, imponerende bjerglandskaber, gamle landsbyer og byer som Palma, der båder emmer af historie og traditioner, men samtidigt er moderne, fortæller Imma, mens der bliver vist rundt i fotostudiet.
- De har selvfølgelig en masse specialister med selv, men de vil rigtigt gerne hyre lokal arbejdskraft også.

Fælles for alle uddannelserne er, at teorilokalerne ligger enten i eller i umiddelbar forlængelse af værkstederne. Så når du for eksempel hører om kameraets indstillinger, så sidder du i selve fotostudiet og kan prøve det af med det samme.
- Vores elever kommer her jo ikke for at sidde i et teorilokale - de kommer, fordi de gerne vil bruge deres hænder og hoveder sammen. Så det er vigtigt, at vores lokaler ikke er indrettet til kun at bruge hovedet, forklarer rektor.
Efter en rundvisning på hele skolen er klokken blevet lidt over 10, og næste fastlagte punkt på dagsordenen er først klokken 14, når faglærergruppen ankommer for at se skolen.
Derfor sætter Dorthe, Imma og Mercé sig over på en lille fortovscafé over for skolen for at tale om hvilke muligheder, der er for at samarbejde i fremtiden.

Først Mercé og siden Imma er ramt af tidsmangel i arbejdet som international koordinator, fortæller de.
- Da jeg startede med at arbejde med Erasmus+, havde jeg to timer om ugen til det, fortælle Imma.
- Heldigvis er vores rektor indstillet på, at det er et vigtigt område, så vi forhåbentligt kan få mere tid til det fremadrettet.
Dorthe nikker anerkendende. Hun ved om nogen, hvor meget arbejde der er med at sende elever og ansatte til udlandet - og at hjælpe udlændinge til Danmark. Både praktisk i form af at finde rejser, hoteller, praktikpladser, holde netværk ved lige og så videre - men også alt papirarbejdet i forhold til at søge midler fra for eksempel EU i forbindelse med Erasmus+.
- Men jeg ville heller ikke kunne undvære mine elever, fortæller Imma, der udover tjansen som international koordinator også er engelsklærer på erhvervsskolen.

Da Imma er nødt til at gå - eleverne lærer jo ikke engelsk af sig selv - foreslår Mercé, at hun kan agere guide for en stund og vise rundt i Palma.
- Vi kan tage min bil ned til byen - jeg har også min egen parkeringsplads nede ved min lejlighed.
‘Parkeringsplads’ er måske så meget sagt, viser det sig efter en kort køretur, der slutter med en nedkørsel i en parkeringskælder, der virker som om chaufføren prøver at ryste nogen af sig.
Oppe i den friske luft igen kan Mercé og Dorthe tale videre om, hvordan de to skoler - og de internationale koordinatorer - kan gøre bedst brug af hinanden og hverandres netværk.
Fra tid til anden bryder Mercé snakken for at komme med lidt information omkring Palmas historie, arkitektur, indbyggere og kultur i det hele taget

Efter en hurtig frokost på endnu en fortovscafé er det tid til at komme tilbage på skolen, hvor faglærergruppen er dukket op og er i fuld gang med en rundvisning. Herefter er det tid til et oplæg om TECHCOLLEGE og faglærernes arbejde for medarbejderne på den spanske erhvervsskole.
Dorthe er på først for at fortælle om TECHCOLLEGE, skolens internationale arbejde og strategi herfor. Herefter er det faglærer John Bondes tur til at tage over og fortælle om det mere praktiske dag-til-dag-arbejde med grundforløbseleverne på TECHCOLLEGE.
Det oplæg og faglærernes besøg i det hele taget kan du læse mere om lige her.

Omkring klokken 17 er det ved at være tid til at sige tak for i dag på CIFP Juníper Serra. Efter oplægget skulle de lokale undervisere tilbage til arbejdet - på den spanske erhvervsskole er der ofte undervisning til engang om aftenen - og den danske faglærerdelegation skulle lige have afsluttet deres rundvisning.
Nu sidder Dorthe uden for på fortovscaféen igen, hvor hun om formiddagen sad med Mercé og Imma. Nu sidder hun her med faglærerne og hører om deres indtryk fra den spanske skole.

Efter en skænk går turen nordøst på igen. Vækkeuret er allerede sat til før 6 næste morgen, hvor hjemturen begynder med at køre tilbage til Palma, aflevere lejebilen og finde udenrigsterminalen i den turistfyldte lufthavn og så - via en mellemlanding og fem timers venten i København - hjem til Aalborg igen.