Verdens vildeste byggede bro

 

Verdens vildeste brobyggere leverede verdens vildeste brobyggeri, da tre hold lærlinge og elever fra forskellige uddannelser fra TECHCOLLEGE, AMU Nordjylland, Aalborg Universitet, UCN og Business College Syd fredag i løbet af 7 timer byggede hver deres bro over C.W. Obels Kanal i Aalborg.

Det var lidt af et tilløbsstykke, da Josefine Høgh og Johannes Matzen bød velkommen til en dag i brobygningens tegn, hvor der - udover det fysiske arbejde over kanalen - var både interessante interviews, koncerter og aktiviteter for hele familien at opleve.

Og som du kan se i galleriet herunder, var vejret også noget nær optimalt at bygge broer i.

De tre hold byggede tre forskellige broer: en skråstagsbro, en buebro og en flydebro. Og alle tre evnede opgaven at bringe dommerne tørfodede fra den ene til anden side. Men i sidste ende skulle der trods alt kåres en vinder, og den gik i år til holdet bag buebroen. Et stort tillykke til alle tre hold med at komme godt i mål og selvfølgelig et lidt ekstra stort tillykke til vinderholdet med titlen som Verdens vildeste brobyggere 2023.

Foto af vinderholdet: Verdens Vildeste Brobyggere

 

Seneste nyheder

Pressemeddelelse: Techcollege modtager 2,9 millioner til grønnere undervisning fra Villum Fonden

21-01-2026

Techcollege har modtaget en bevilling på 2.960.585 kr. fra Villum Fonden til at udvikle og integrere bæredygtighed endnu stærkere i undervisningen...

Pressemeddelelse: AART Architects vinder konkurrence om nyt sammenhængende campus på Techcollege

08-01-2026

Med vinderforslaget Samlingen tager Techcollege et markant skridt mod at skabe et nyt og sammenhængende campusmiljø...

“Det giver mening, når man kan mærke, man gør en forskel”

12-12-2025

Hos DESMI i Nørresundby er det ikke bare en god gerning at tage elever ind – det er en investering i både kvalitet og fremtid...

Vis flere