VM Auto gør undervisningen mere værkstedsnær

På personvognsmekanikernes grundforløb køres der et forsøg med at få skoletiden til at ligne tiden i lære hos mester mere. Selvfølgelig for at skabe et interessant miljø for eleverne, men i lige så høj grad for at klæde eleverne endnu bedre på til at starte i lære efter grundforløbet. Et skoleforløb inspireret af arbejdsmarkedets vilkår, kan man sige.

Skoletid er skiftet ud med åbningstid. Teorilokalet er skiftet ud med værkstedet - for det meste. Væk er det administrativt valgte holdnummer, og i stedet står der VM Auto på arbejdstøjet. Og faglæreren, ja, han er skiftet ud med en mester, kunde og synsmand.
- Hvis vi vil agere mere som en rigtig arbejdsplads, så er der altså ikke nogen underviser. Men der er nogen, der beskriver et problem, nogen, der bestemmer og nogen, der kigger efter, om du gør dit arbejde ordentligt. På den måde er det jo den samme rolle, jeg udfører som faglærer normalt. Her ændrer vi bare konteksten, fortæller Christian Varga, der er faglærer på forløbet og en af ophavsmændene bag VM Auto.

I stedet for at få en opgavebeskrivelse i Moodle, så er det mester Varga, der stikker eleverne en arbejdsseddel, hvor der står dagens arbejdsopgaver. Altså, hvilke biler, der skal kigges på. Så er det kunden Varga, der beskriver problemet, den indleverede bil har, og som eleverne så skal forsøge at udbedre - og det skal selvfølgelig alt sammen anføres i en rapport. Og til sidst er det altså synsmanden Varga, der går reparationerne igennem og kigger efter, om eleverne har gjort deres arbejde godt nok.

Det er selvfølgelig alt sammen en slags rollespil, for det er stadig et grundforløb med de krav og forventninger til læring, der nu engang er på sådan et.
- Men det er en anderledes måde at undervise og lære på, og det giver eleverne noget helt andet end at sidde i et teorilokale hele formiddagen og så blive sendt ud for at fejlfinde på en bil, fortæller Christian Varga.
- Vi tager så meget af teorien, som vi overhovedet kan, ude i værkstedet. Så kan vi rent faktisk kigge på og i bilerne, mens vi har om et emne, i stedet for at sidde og kigge i en bog eller på en tavle. For mange elever betyder det rigtigt meget, at de kan stå og kigge ind på bremsen, for eksempel, mens de bliver fortalt, hvordan den virker.

Men at rykke teorien ud i værkstedet er én ting. Noget andet er tilgangen til det praktiske arbejde.
- Når vi kører undervisningen som var vi på et rigtigt værksted, så betyder det også, at eleverne arbejder som på et rigtigt værksted, og det giver dem et andet og større engagement. De fungerer som en enhed og tager del i alle opgaverne, og de bliver faktisk relativt hurtigt selvkørende, fortæller Christian Varga.
- Når jeg stikker dem en arbejdsseddel, så går de alle i gang med arbejdet. Og der er ikke noget med, at de er færdige, når den ene opgave er færdig. Så hjælper de til ved de andre. Det skaber et helt andet ejerskab for undervisningen for eleverne, og de vil rigtigt gerne leve op til de forventninger, der er til dem.

Hos eleverne er der ingen tvivl om, at det at være hos VM Auto er langt bedre end at være på personvognsmekanikernes grundforløb på den traditionelle facon.
- Det er den helt rigtige læremåde, hvis du spørger mig, lyder det fra Carl, der sammen med Magnus er i gang med at tjekke undervognen på en bil.
- Mekanikerfaget er jo en servicebranche, og det, at vi på den her måde også rent faktisk skal tænke over, hvordan vi møder både mester og kunde, det giver os da kun et bedre udgangspunkt i forhold til at komme ud på et rigtigt værksted.

Magnus er enig - og så synes han i det hele taget, at læreformen er den eneste, der rigtigt giver mening i et praktisk fag som personvognsmekaniker.
- Altså, for mig at se er det åndssvagt at sidde i et teorilokale længere nede ad gangen, for så at gå herop bagefter. Heroppe kan vi jo få fingrene i det med det samme, og så er det bare nemmere at følge med i, hvad Christian fortæller, når man kan se det foran sig samtidigt, siger Magnus.
- Det her minder jo meget mere om det, man møder ude i et værksted. Så vi lærer både det faglige, men vi får også en bedre mulighed for at forstå, hvordan det er rent faktisk at være på et værksted, hvordan man skal opføre sig og hvad der forventes af en.

Udover det læringsmæssige, så kan det også mærkes på det sociale, at der tænkes i arbejde frem for i skolegang.
- Jeg synes, at vi alle taler godt sammen og hjælper hinanden, når der er brug for det. Det er ikke sådan, du ved, at vi alle bare er verdens bedste venner, men det er bare nemmere at få en god stemning op at køre, når man står midt i det, man godt kan lide at lave, end hvis man sidder inde i et klasselokale, fortæller Magnus, og Carl tilføjer:
- Selvfølgelig er der grupperinger her også, for nogle klikker jo bare bedre sammen end andre. Men til gengæld er vi også alle enige om, at vi er ét hold og vi er ét værksted, og vi er faktisk sammen om det her.

For nuværende er der én klasse ud af tre på personvognsmekanikeruddannelsens grundforløb, der kører under VM Auto-hatten. Men Christian Varga håber, at succesen vokser.
- Vi udvikler jo stadig på formen og indholdet, for det er stadig forholdsvis nyt for os. Men indtil videre virker det til, at det er en ret fin stor succes, og vi er ved at kigge på, om vi skal udvide det allerede på det grundforløb, der starter til sommer, fortæller faglæreren/mesteren/kunden/synsmanden.
- Og så arbejder vi selvfølgelig på at få endnu mere af undervisningen til at passe ind i rammerne. Det kunne for eksempel være en disk, hvor de unge mekanikere skal aflevere nøglen og forklare kunden, hvad de har lavet, som man ofte ser det på værkstederne ude i virkeligheden.