Formål
Udbudspolitikken for Techcollege henvender sig til kunder, samarbejdspartnere og Undervisningsministeriet med henblik på at orientere om, hvilke overvejelser og politikker, der ligger til grund for skolens udbud af voksen- og efteruddannelse. Politikken bygger på skolens besluttede formål og strategi, de udmeldte politiske målsætninger og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov og efterspørgsel i en bred forstand.
Techcolleges strategi
På Techcollege har vi som organisation et dobbelt formål. Vi har således både et ansvar for at styrke den enkelte elevs livsmuligheder gennem uddannelse – og samtidig skal vi løfte et samfundsansvar ved at sikre kvalificeret arbejdskraft til nutidens og fremtidens arbejdsmarked.
På efter og videreuddannelsesområdet betyder det, at vi er optaget af at gøre livslang læring tilgængelig for alle – så vi både løfter den enkeltes kompetenceniveau og samtidig opfylder virksomhedernes behov for opkvalificering og kompetenceudvikling.
Brancheområder for arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
Byggeri & Anlæg
Auto & Teknik
Metal & Konstruktion
Mad & Oplevelser
El, Automatik & VVS
Design, Kommunikation og IT
Livsstil & Sundhed
ESG & Bæredygtighed
Komposit
Brancheområder for Erhvervsuddannelserne (EUD)
Byggeri & Anlæg
Auto & Teknik
Mad & Oplevelser
Agri & Grønne anlæg
Design, Kommunikation & IT
Metal & Konstruktion
Livsstil & Sundhed
El, Automatik & VVS
Erhvervsservice – en indgang for virksomheder
På Techcollege har vi samlet vores tilbud til virksomhederne i erhvervsservice, så det bliver lettere for virksomhederne at sende deres ansatte på uddannelse.
De pædagogiske kompetencer
På Techcollege er vi optaget af, at vores uddannelser altid afspejler de kompetencer, som samfundet og arbejdsmarkedet kalder på. Derfor vil vi på Techcollege sammen med vores samarbejdspartnere i erhvervslivet, universitetet og andre partnerskabsinstitutioner tage et fælles ansvar for, at elever og kursister får kompetencer til at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked.
For elever og kursister betyder det, at de kan forvente at møde en pædagogisk praksis, der understøtter deres udvikling mod at blive livsduelige. Det betyder, at vi arbejder med såvel elevernes/kursisternes faglige færdigheder, deres personlige kompetencer og deres refleksionskompetencer. Det gør vi ved at arbejde overvejende induktivt og problemorienteret. Formålet er at skabe en rød tråd i uddannelsesforløbet, samtidig med at undervisningen og kvaliteten heraf kontinuerligt kvalificeres.
Vejen mod en pædagogisk læringskultur baserer sig grundlæggende på et menneskesyn, hvor vi møder eleverne/kursisterne i øjenhøjde og er åbne overfor det spændende nye, som eleverne/kursisterne bringer med fra deres syn på verden. På Techcollege understøttes dette ved, at vi eksplicit arbejder med dannelse, eksperimenterende undervisningsmiljø, samarbejde og relation samt digitalisering – alt sammen med et blik for arbejdsmarkedet samt videre uddannelse og iværksætteri.
Evaluering – tilfredshed med kurser
Techcollege er optaget af at udvikle kvaliteten af de udbudte AMU-kurser, så den udbudte efteruddannelse bliver kendetegnet af høj faglig kvalitet. Derfor evalueres tilfredsheden med undervisningen ved hjælp af AMUkvalitet, som er Undervisningsministeriets fælles system til at måle kvalitetsudviklingen på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Læs mere om VisKvalitet og se skolens resultater på www.amukvalitet.dk.
Samarbejdspartnere
På Techcollege har vi en bred vifte af offentlige og private samarbejdspartnere. Samarbejde med verden uden for skolen er et grundvilkår, som vi forholder os til gennem konkrete relationer på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau.
TECHCOLLEGE samarbejder gennem formaliserede samarbejdsaftaler med andre erhvervsskoler.