Styrket Afslutning for Merkantile og Tekniske (SAMT)

HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

Projektet har til formål at udvikle de eksisterende afslutningsceremonier med den forhåbning om at skabe større synlighed om erhvervsuddannelserne.

Undersøgelser fra 2020 viser et stort frafald på erhvervsuddannelserne i Danmark siden 2014 og tallet er stigende. Der er således brug for tiltag, der både er med til at brande erhvervsuddannelserne, så flere vælger den vej, og som samtidig kan være med til at fastholde eleverne i deres uddannelse og give dem en stolthed, som de kan tage med sig videre i deres arbejdsliv.

HVEM STÅR BAG?

TECHCOLLEGE og Aalborg Handelsskole er partnere i projektet, som er bevilliget af Børne- og Undervisningsministeriet.

Under forløbet inddrages input fra elever på både erhvervsskolen og skoleoplæringscentret, faglige organisationer (bl.a. 3F – Fagligt Fælles Forbund) og virksomheder.

HVILKE UDDANNELSER DELTAGER?

På TECHCOLLEGE deltager elever fra EUX-tømrer.

PROJEKTET I TAL

Projektets samlede budget: 213.824,00 kr.

Projektperiode: 09.12.2020 – 30.09.2022

Projektet er finansieret af tilskud fra udlodningsmidler til undervisning 2021.

HVILKE AKTIVITETER ER EN DEL AF PROJEKTET?

  1. Forundersøgelse
  2. Fælles workshop for lærere, elever, repræsentanter fra de relevante faglige udvalg, ledere, virksomheder m.fl.
  3. Udvikling af afslutningsceremoni
  4. Afholdelse af afslutningsceremoni
  5. Evaluering af forløb
  6. Afslutning af projekt

HVAD ER PROJEKTETS FORVENTEDE RESULTATER?

Der er et ønske om at fortsætte modellen for afslutningsceremonierne, såfremt koncepterne har den ønskede virkning omkring branding af den enkelte uddannelse og uddannelsen generelt. Der vil således også være en interesse for at udvide konceptet til de øvrige faggrupper, ligesom det kunne tænkes, at flere skoler vil blive inddraget hvor relevant. Når først konceptet er udviklet, vil behovet for yderligere ressourcer for at gennemføre et lignende arrangement være overkommelige. Der er således stor interesse for, at konceptet forankres i organisationen - ikke blot på de i projektet deltagende uddannelser, men også på institutionernes øvrige uddannelser. 

KONTAKT