Inkubationsmiljø

HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

TECHCOLLEGE ønsker at skabe et strategisk forankret inkubationsmiljø for eksisterende og tidligere elever på tværs af skolens uddannelser. Eleverne skal i et trygt nærmiljø tilbydes vejledning til en bred karrierevej, hvilket også betyder at inspirere og klæde eleverne på til en karriere som iværksætter.

I forbindelse med projektet ønsker vi fremover at kunne tilbyde vejledning til livet som selvstændig på lige fod med den øvrige uddannelses- og karrierevejledning, som vores vejlednings- og læringscenter i forvejen udbyder.

HVEM STÅR BAG?

Fondsgiver: Fonden for Entreprenørskab
https://ffefonden.dk/

Projektet organiseres på TECHCOLLEGE med en styregruppe og en arbejdsgruppe:

Styregruppen sikrer projektets overordnede rammesætning, den ledelsesmæssige forankring på tværs af uddannelser samt at projektets initiativer understøtter skolens strategiske målsætninger.

Arbejdsgruppen sikrer gennemførslen af en forundersøgelse og udviklingen af en etablerings- og implementeringsplan på baggrund heraf. Desuden er arbejdsgruppen ansvarlige for gennemførslen og evalueringen af prøvehandlingerne.

HVILKE UDDANNELSER DELTAGER?

Alle vores udbudte uddannelsesretninger på tværs af EUD, EUX og HTX indgår i projektet.

PROJEKTET I TAL

Projektets samlede budget: 300.000 kr.

Projektperiode: 01.03.2021 – 31.12.2022

HVILKE AKTIVITETER ER EN DEL AF PROJEKTET?

Der laves en forundersøgelse, afprøvninger og udarbejdes en konceptplan for et tværgående inkubationsmiljø.

HVAD ER PROJEKTETS FORVENTEDE RESULTATER?

Vi ønsker at skabe en strategisk forankret kultur for entreprenørskab og et inkubationsmiljø på tværs af skolens uddannelser.

På længere sigt ønsker vi som skole at:

  • motivere flere elever til at blive entreprenører eller intraprenører
  • udvikle kompetencer hos faglærere til at implementere en entreprenøriel tilgang til undervisningen
  • tilbyde vores nuværende og tidligere elever vejledning og sparring i forhold til et arbejdsliv som selvstændig
  • fremstå som en attraktiv skole, der udvikler elever til en bred karrierevej, til gavn for det nordjyske erhvervsliv

KONTAKT

Mette Skov Pedersen
Projektleder