LIVSDUELIGHED PÅ SKOLESKEMAET

HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

Mange unge har en følelse af ikke at kunne leve op til hverdagen og de krav der på forskellig vis stilles til dem, hvilket afføder mistrivsel. Formålet med dette projekt er, at vi som uddannelsesinstitutioner i højere grad kan lykkedes med at udklække livsduelige hele unge mennesker. Det vil sige mennesker, der ikke slår sig på studielivet, arbejdslivet, kompleksiteten, hastigheden og studie- og arbejdslivets påvirkning på vores hele liv.

HVEM STÅR BAG?

Projektet er finansieret af Region Nordjylland og gennemføres i et samarbejde mellem EUC Nord, TECHCOLLEGE og EUC Nordvest

HVILKE UDDANNELSER DELTAGER?

Da udfordringen med mistrivsel gælder bredt for gruppen af unge, ønsker vi ikke at afgrænse dette projekt til én gruppe, men i stedet se bredt på tværs af alle institutionernes uddannelser (EUD, EUX, HTX og HHX)

PROJEKTET I TAL

Projektets samlede budget: 1.294.650 kr.

Projektperiode: 01.06.2021 – 31.08.2023

HVILKE AKTIVITETER ER EN DEL AF PROJEKTET?

Projektet inddeles i følgende 4 faser:

  1. Forundersøgelse
    Ud fra en holistisk tilgang skal denne fase bidrage med viden om, hvad der har betydning for vores elevers faglige og sociale trivsel og hvor de oplever eventuelle udfordringer

  2. Handlerum og opgave
    Vi vil ud fra forundersøgelsens resultater definere vores handlerum og opgave som uddannelsesinstitutioner. I denne sammenhæng undersøges, hvordan vi som uddannelsesinstitutioner støtter eleverne bedst muligt, herunder hvad vores konkrete handlerum og muligheder er nu og her og på den længere bane

  3. Udvikling og afprøvning af initiativer
    Med afsæt i den viden, der er opnået via forundersøgelsen og det definerede handlerum, skal der udvikles konkrete initiativer, som har til formål at påvirke elevernes faglige og sociale trivsel positivt. Der gøres allerede meget på skolerne i dag for at støtte eleverne gennem de forskellige elementer af deres uddannelsesforløb. Derfor ønskes i udviklingen af nye initiativer også at tage højde for eksisterende praksis på området. Dette ved at have blik for, hvad der fungerer godt i dag og derfor giver mening at fastholde, hvor der er behov for eventuelle justeringer, og hvor der er brug for nyt. De konkrete initiativer afprøves derefter i praksis i forskellige elevgrupper på tværs af uddannelsesretninger og skoler

  4. Evaluering og formidling
    Afslutningsvist evalueres afprøvningerne af de forskellige initiativer samlet set i forhold til projektets formål, ligesom det i evalueringen vurderes, hvorvidt hele eller dele af initiativerne kan indarbejdes i det daglige kvalitetsarbejde på skolerne. Endvidere samles viden og erfaringer fra projektet til videndeling med andre skoler i regionen såvel som nationalt

HVAD ER PROJEKTETS FORVENTEDE RESULTATER?

Med projektets indsatser ønsker vi at opnå følgende resultater:

  • Et kompetenceløft for hhv. ledere og fagpersoner gør dem bedre i stand til bevidst og fokuseret at arbejde med at understøtte og fremme elevernes livsduelighed. Ledere og fagpersoner på de deltagende skoler får viden om, hvad der er på spil ift. de unges livsduelighed og et defineret handlerum at arbejde ud fra
  • Øget kolleganetværk på tværs af uddannelsesretninger og skoler med fokus på unges livsduelighed generelt
  • Konkrete afprøvede initiativer, der støtter og fastholder de unge igennem alle elementer af deres uddannelsesforløb
  • At de unge med initiativerne oplever at blive støttet og fastholdt gennem alle elementer af deres uddannelsesforløb
  • Bidrage til den offentlige debat om unges livsduelighed via viden fra forundersøgelsen, der bl.a. formidles via en artikelserie og den afsluttende formidling af resultater.

NYHEDER

  1. september 2021: Kan vi suspendere nyttetænkningen til fordel for fri faglig leg?
  2. juni 2021: Hvordan spiller dannelse sammen med uddannelse?
  3. maj 2021: Skal livsduelighed på skoleskemaet?

KONTAKT

Johannes Størup
Projektleder