THE CURVE

HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

Projektets vision er bidrage til flere og dygtigere faglærte inden for de naturvidenskabelige og teknologiske erhverv; matematiske kompetencer er fundamentet for elevernes erhvervsfaglige og samfundsmæssige kvalificering, og matematik er en essentiel del af grundforløbene på de naturvidenskabelige og teknologiske erhvervsuddannelser.

Formålet med dette projekt er at videreudvikle et fællesskab for matematiklærere på de tekniske erhvervsuddannelser. Et matematiklærerfællesskab om at forbedre matematikundervisningen mod et mere konkret, eksperimenterende og anvendelsesorienteret indhold, der kan øge dybden af elevernes forståelse af centrale matematiske begreber.

HVEM STÅR BAG?

Fondsgiver: Novo Nordisk Fonden - https://novonordiskfonden.dk/da/ 

For styrket kvalitet og skalerbarhed er Bent Lindhardt, lektor i matematik ved PA og Martin Aggerbeck, Stifter af Idefu og ekstern lektor på Bæredygtigt Design ved Aalborg Universitet tilknyttet som eksterne konsulenter og vil som skolernes tætte samarbejdspartnere være nøglepersoner i projektet.

Bent Lindhardt har mangeårig erfaring med udvikling af matematikundervisning og er tilknyttet det Nationale center for udvikling af matematikundervisning som ekspertperson. Derfor vil han fungere som ekstern konsulent på kompetenceudviklingsforløbet samt dokumenteringen og evalueringen af projektets resultater.

Martin Aggerbeck har stor erfaring med facilitering af designprocesser særligt omkring naturvidenskabelig formidling og kreativitet. Han vil fungere som ekstern konsulent på processerne om specificering og design af en materialisering af matematikundervisningen.

For at sikre sammenhæng og rød tråd igennem projektet vil Bent og Martin indgå i nedenstående beskrevne organisering, ligesom de i praksis vil arbejde tæt sammen omkring udvikling af det fulde projektforløb.

Projektets kvalitet og fremdrift sikres ved etablering af to organisatoriske niveauer med hvert sit ansvarsområde.

Projektet skal overordnet ledes af en styregruppe, hvis ansvar er at træffe overordnede beslutninger om projektets kurs, indhold og økonomi inden for bevillingens rammer med det overordnede formål som sigte.

Desuden sikres projektets kvalitet ved etablering af en samarbejdsgruppe bestående af følgende, som skal kvalificere projektets indhold og sammenhæng, herunder aktiviteter, resultater og evaluering samt sikre den røde tråd i projektet.   

HVILKE UDDANNELSER DELTAGER?

Projektet retter sig mod følgende erhvervsuddannelser:

  • Automatik- og proces
  • Elektriker
  • Murer
  • Tømrer
  • VVS-energi
  • Data og kommunikation
  • Grafisk tekniker
  • Anlægsgartner
  • Smed
  • Webudvikler

PROJEKTET I TAL

Projektets samlede budget: 4.918.340 kr.

Projektperiode: 2021 – forår 2024

HVILKE AKTIVITETER ER EN DEL AF PROJEKTET?

Følgende delmål skal bidrage til projektets formål:

  1. Kompetenceudvikling af matematiklærere med fokus på et konkret, eksperimenterende og anvendelsesorienteret fagsyn, som kan munde ud i bedre læringsmæssige og indholdsmæssige valg.
  2. Udvikling af dialogisk, eksperimenterende undervisning, der øger elevernes forståelsesniveau og deres oplevelse af matematiske kompetencer som nyttige i udførslen af det valgte erhverv.
  3. Etablere og organisere en konkretisering og materialisering af matematiske temaer rettet de specifikke erhverv, herunder etablering af et fysisk matematiklaboratorium som understøtter ovenstående to delmål.
  4. Dokumentering af forløbet og effekten i forhold til elevernes læring med mulighed for at skalere projektet til andre erhvervsskoler.

HVAD ER PROJEKTETS FORVENTEDE RESULTATER?

Effektkæden kan illustreres således:

Projektet afsluttes med videndeling af de opnåede resultater og erfaringer både til didaktiske udviklingspersoner og uddannelsesledere, men også helt ud i undervisningens praksis til matematiklærerne på de øvrige danske erhvervsskoler.

KONTAKT