Som ernæringsassistent laver du velsmagende mad, der ernæringsmæssigt er sammensat rigtigt til en bestemt målgruppe – det kan være ældre på et plejehjem, sygehus, efterskole, julemærkehjem, idrætshøjskole eller andet. Du forbedrer den gode hverdagsmad, klassisk som moderne, så den kan blive sundere og grønnere. Du arbejder bæredygtigt og prisbevidst, og du arbejder med en stor viden om fedt-, kulhydrat- og proteinindholdet i mad.
Uddannelsens varighed:
Maks. 3 år og 7 måneder. Uddannelsen findes også som EUX. Så er varigheden 4 år og 2 måneder.
Sted:
Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg.
På uddannelsen til ernæringsassistent lærer du at tilberede mad – i små som store mængder. Du lærer om fødevarer, ernæring, kost, hygiejne, indkøb og økonomi. Du lærer om forskellige hjælpemidler til at forarbejde og tilberede mad eller forlænge dens holdbarhed. Du skal også kunne arbejde med nye produktionsmetoder, udvikle nye produkter og selv stå for hygiejnekontrollen i et professionelt køkken. At arbejde med normal kost er én ting, men som ernæringsassistent skal der i særdeleshed tages højde for forskellige kostformer og diæter, som tilpasses samfundets mange målgrupper, og her er arbejds- og produktionsplanlægning dét, du skal lære at håndtere. Derfor arbejder du ikke hele tiden i skolens køkken; du skal også have almindelig klasseundervisning, hvor du lærer den nødvendige teori.
Her kan du se eksempler på emner, som man arbejder med på ernæringsassistentuddannelsen:
Valgfag kunne være:
Se mere om uddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplaner og se billeder af vores udlærte svende her.
Hvis det er mere end et halvt år siden, du gik ud af folkeskolen, kan du starte på grundforløb 2 (GF2). Vi starter som udgangspunkt nye GF2-hold op på ernæringsassistentuddannelsen en gang om året.
Har du ikke held med at finde en læreplads? Så kan du heldigvis fortsætte din uddannelse som ernæringsassistent i Techcolleges skoleoplæring.
Som ernæringsassistent kan du videreuddanne dig til procesteknolog. Mange vælger også at tage en professionsbachelor i ernæring og sundhed for at blive diætist. Det kræver faglig supplering.
Du kan se mere om de specifikke adgangskrav og tilmeldingsprocessen her.