Gastronom med EUX

 

Om gastronomuddannelsens forløb med EUX

Varighed: Uddannelsen til gastronom varer 4 år og 3 måneder med specialet smørrebrød og catering, men 4 år og 9 måneder med kokkespecialet.

Sted: På denne fagretning skal du modtage undervisning på følgende afdelinger:
- Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg (Køkkener) 
- Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg (teorilokaler til gymnasiefagene)
Du vil naturligvis modtage tydelig information om, hvor du skal møde henne de forskellige dage.

Uddannelsen er delt op i to meget forskellige dele. Ca. halvdelen af uddannelsen er praktisk, hvor du er i lære i et køkken eller i skolepraktik. Oplæringen er lønnet arbejde med 37 timer om ugen og her lærer du hvordan man arbejder i et køkken, en kantine, en restaurant eller hvor du nu har fundet læreplads. Du lærer om arbejdstempo og -flow og oplever hvordan virkeligheden som gastronom er.

Den anden halvdel af uddannelsestiden foregår på TECHCOLLEGE. Her skal du både have gymnasiefag på skolebænken, men også værkstedsfag, hvor du fx lærer om drikkevarer, hvordan man sammensætter en menu og hvordan maden anrettes på en tallerken. 

Du kan vælge mellem to specialer når du tager EUX. Kok og smørrebrød og catering.

 

Det lærer du som gastronom med EUX

Her kan du se eksempler på fag, man har på gastronomuddannelsen med EUX:

Erhvervsfag (E-fag):

  • Salg og service
  • Innovation og iværksætteri
  • Ernæringslære
  • Køkkenpraktik
  • Regning og kalkulation
  • Varekundskab
  • Arbejdsmiljø
  • Produktudvikling
  • Diætetik
  • Kreativ tallerkenanretning
  • Menulære med drikkevarer

Gymnasiefag (X-fag):

GF1

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C

GF2

  • Matematik C
  • Fysik C
  • Kemi C

Hovedforløb

  • Dansk A
  • Matematik A
  • Teknikfag B, Proces, levnedsmiddel og sundhed
  • Kemi B
  • Engelsk B
  • Fysik B
  • Erhvervsområde

Du kan se mere om uddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplaner.

 

Mads Farum Kristiansen

- Min plan er på et tidspunkt at kunne åbne mit eget sted i Frederikshavn eller Aalborg.

I løbet af grundforløbet er vi meget i køkkenet, men vi er også ved bagerne, slagterne og tjenerne. Det er ret spændende, og hos slagterne lærer vi for eksempel en masse om udskæringer, og hos tjenerne lærer vi meget om, hvordan man skal være over for sine gæster. Hvis jeg åbner mit eget sted, så er det nok meget godt at vide lidt om den slags også.

Jeg har valgt at tage uddannelsen som EUX for at få studenterhuen med, hvis jeg nu på et tidspunkt finder på, at jeg gerne vil læse videre eller bliver træt af at være kok.

Adgangskrav og tilmelding

Gastronomuddannelsen med EUX hører under hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.Vil du begynde direkte efter folkeskolen, skal du vælge en fagretning på grundforløb 1. Her vil det være oplagt at vælge Mad og oplevelser.

Videreuddannelse for gastronomer med EUX

Som uddannet gastronom med EUX kan du tage et faglært job eller starte på en videregående uddannelse. Du kan også videreuddanne dig til bl.a. procesteknolog eller serviceøkonom.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen som gastronom med EUX, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.
Anette Kjær Kristensen
Uddannelsesvejleder
Anne-Mette Due
SPS-vejleder og underviser
Louise Christensen
Uddannelsessekretær

Start nu

Begynd på det næste hold

Lærere på gastronom-EUX

Christian Grynnerup Drachmann
Skolehjemsassistent
Lise Holmgaard.
Faglærer
Even Falk Magnussen
Gymnasielærer
Joakim Bloch
Gymnasielærer
Martin Carlsen
Gymnasielærer
Mikkel Poulsen Rydborg
Gymnasielærer
Simon Tankred Karkov Schmidt
Gymnasielærer

Ledelsen

Thomas Egebro Adler Wiuff
Uddannelseschef