Bliv frisør

 

346

dage til næste ansøgningsfrist

Som frisør lever du af at gøre mennesker smukkere og gladere. Du kender de nyeste trends og tendenser inden for skønhed og mode, og du arbejder kreativt hver dag med at style, klippe, farve hår med mere. Du er god til at snakke med mange forskellige typer mennesker, og du går op i at give dem en god oplevelse. Som frisør skal du passe på dig selv og din krop – både i forhold til de kemiske væsker du arbejder med og i forhold til din arbejdsposition. Du står op i mange timer hver dag, og du skal holde fokus på dit arbejde, mens du hele tiden har kunden i centrum.

Hvis du kommer direkte fra folkeskolen (9./10. klasse), skal du starte på fagretningen (GF1) Livsstil og sundhed. Er det derimod mere end et år siden, du gik ud af folkeskolen, skal du starte på grundforløb 2 (GF2).

Vi starter som udgangspunkt nye GF2-hold op på frisøruddannelsen to gange om året.

Start på frisøruddannelsen

Varighed:
Maks. 4½ år.
Uddannelsen findes også som EUX. Så er varigheden 5 år og 6 måneder.


Fag:
Dansk, afsætning, design, kemisk arbejdsmiljø, psykologi, faglig engelsk, bogføring og arbejdsmarkedsforhold, frisuredesign – moderne styling, dame- og herreklippeteknik, kemisk behandling (farvning, strukturbehandling), dag- og aftenmakeup m.fl.

Det lærer du på frisøruddannelsen

På uddannelsen lærer du at klippe, vaske, frisere, permanente, farve og sætte hår – og du skal også lære at klippe skæg. Du får kendskab til hårpleje og lærer fx at give hovedbundsmassage, rette øjenbryn, fjerne uønsket hårvækst, lave neglebehandlinger og lægge makeup. En vigtig del af uddannelsen er desuden kontakten med kunderne; dem skal du kunne rådgive om hårpleje, frisurer og hårprodukter. Udover at arbejde praktisk i vores salon på skolen, har du også teoretisk undervisning.

 

Her kan du se eksempler på emner, som man arbejder med på frisøruddannelsen:

  • Dameklippeteknik
  • Herreklippeteknik
  • Kemisk behandling (farvning, permanent)
  • Jernondulation
  • Dag- og aftenmakeup
  • Psykologi
  • Engelsk
  • Erhvervsøkonomi
  • Salg og service

Du kan se mere om frisøruddannelsens indhold på vores lokale undervisningsplaner.

Skolepraktik

Kan du ikke finde en læreplads, kan du fortsætte din frisøruddannelse i TECHCOLLEGE Praktikcenter.

Adgangskrav og tilmelding

Tal med en vejleder om frisøruddannelsen

Har du spørgsmål til uddannelsen? Så tag en snak med en af vores vejledere.
Ditte Heiden Pedersen
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Dorthe Haaning
Praktikpladskonsulent

Lærere på frisør

Claus Heikel
Faglærer
Dorte Thulstrup Rømer
Faglærer
Jan Bach Larsen
Faglærer
Jette Mark Jensen
Timelærer
Lisbeth Antonsen
Timelærer
Lone Foged Thomsen
Faglærer
Louise Nørskov
Faglærer
Naja Krobak Jensen
Faglærer
Pernille Gram Christensen
Timelærer
Tina-Pia Elkjær
Faglærer

Frisørsalonen Klipoteket kåret som Årets Læreplads

En frisørtid hos salon Klipoteket i Svenstrup udspillede sig torsdag noget anderledes end normalt. Det endte nemlig med en kåring som Årets Læreplads 2019. Læs mere på techcollege.dk