Startdatoer og adgangskrav

 

Vores uddannelser starter som hovedregel to gange om året (januar og august). Enkelte starter kun i august (fx GF1). Andre starter kun i januar (fx mediegrafiker). Nogle enkelte starter fire gange om året (fx tømrer). Se de præcise startdatoer under den enkelte uddannelse.

 

Skal du på Grundforløb 1 eller Grundforløb 2?

Direkte fra folkeskolen

Kommer du direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse, skal du starte på Grundforløb 1 (GF1) og vælge en af vores fagretninger. GF1 starter altid i august. Tilmeld dig på optagelse.dk op til et halvt år før studiestart. 

Ikke direkte fra folkeskolen

Hvis du ikke kommer lige fra 9. eller 10. klasse, starter du med Grundforløb 2 (GF2). Du skal også starte på GF2 hvis du har en praktikplads (en uddannelsesaftale) i en virksomhed inden du starter.

GF2 starter typisk op i august og januar, men det kan variere fra uddannelse til uddannelse. En klar undtagelse er EUX-uddannelserne, hvor GF2 kun starter i januar. En del af vores uddannelser starter også op i oktober og april. Nogle af vores uddannelser har adgangsbegrænsning, hvor du skal opfylde særlige kriterier for at komme ind eller søge om en kvoteplads.
 

Adgangskrav

Der er adgangskrav til erhvervsuddannelser i Danmark. Der er tre måder, du kan opfylde adgangskravene:

1) Hvis du har en praktikplads/en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du automatisk adgangskravene. 

2) Hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse med mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik og har bestået folkeskolens afgangseksamen. Hvis det er mindre end et år siden du tog afgangsprøven i folkeskolen, skal din folkeskole eller UU-vejledningen vurdere dig uddannelsesparat og du skal medsende din studievalgsportfolio.

Husk at medsende dit eksamensbevis, så vi kan tilmelde dig uddannelsen. Hvis du ikke længere har dine eksamenspapirer kan du få dem fra den skole, du har gået på. TECHCOLLEGE SKAL have en kopi af dit eksamensbevis fra skolen for at kunne optage dig. Ring til Office Team, hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre. 

3) Du er velkommen til en optagelsesprøve, hvis du ikke opfylder adgangskravene. Du kan også tage et kursus, som forbereder dig til at bestå optagelsesprøven.

Vi har i øjeblikket nogle få uddannelser, hvor der er begrænset antal pladser for elever uden praktikplads. Se under "Adgangskrav" i menuen under hver enkelt uddannelse her på techcollege.dk. Og så skal du være opmærksom på, at holdoprettelse kan være betinget af antallet af ansøgere.

Har du søgt ind på Grundforløb 2 skal du til en samtale inden vi kan optage dig. Vi indkalder dig, når vi har modtaget din ansøgning.