Om bygningsmaleruddannelsen med EUX
Varighed: 4 år og 6 måneder
Sted: Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.
Uddannelsen er delt op i to meget forskellige dele. Ca. halvdelen af uddannelsen er praktisk, hvor du er i lære i en virksomhed eller i skolepraktik og lærer, hvordan man arbejder med malerfaget på en byggeplads, i nybyggeri og som reparationer.
Den anden halvdel foregår på TECHCOLLEGE. Her skal du både have gymnasiefag på skolebænken, men også værkstedsfag, hvor du lærer teorien bag malerteknikker, kundebetjening og farvelære.
Det lærer du som bygningsmaler med EUX
Her kan du se eksempler på fag, man har på bygningsmaleruddannelsen med EUX:
Erhvervsfag (E-fag):
- Farvelære
- Tegning
- Arbejdsmiljø
- Løn og planlægning
- Kundebetjening
- Maleteknik
- Materialelære
- Historiske maleteknikker
Gymnasiefag (X-fag):
GF1
- Dansk C
- Engelsk C
- Samfundsfag C
GF2
- Matematik C
- Fysik C
- Teknologi C
Hovedforløb
- Dansk A
- Matematik A
- Teknikfag B, Byggeri og energi
- Teknologi B
- Engelsk B
- Fysik B
- Kemi C
- Erhvervsområde
Se mere om indholdet af bygningsmaleruddannelsen med EUX i vores lokale undervisningsplaner.
Adgangskrav og tilmelding
Bygningsmaleruddannelsen med EUX hører under hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. Hvis du vil starte direkte efter folkeskolen, skal du vælge en fagretning på grundforløb 1. Her vil det være oplagt at vælge El, byggeri og energi.
Videreuddannelse for bygningsmalere med EUX
Når du er færdig som bygningsmaler med EUX, kan du søge både faglært arbejde eller begynde på en videregående uddannelse. Du kan også læse byggekoordinator eller kort- og landmålingstekniker.
Kontakt
Start på bygningsmaler med EUX
Kom og bliv en del af holdet